søndag den 19. august 2012

Pittsburgh

I dag var jeg med min søster, Alexis, og hendes veninde i Pittsburgh for at shoppe, og bagefter kørte 'Dad' os en tur rundt i byen, for der var masser af stemning, fordi der skulle foregå en Steelers kamp (byens amerikanske fodboldhold). Vi var spiste på en tysk restaurant, og jeg fik nærmest hjemve af den jägerschitzel med spätzle jeg fik. Der er en masse gode ferieminder forbundet med den ret, så jeg sad dér med en lille klump i halsen.

Pittsburgh er en meget smuk og hyggelig by, med alle floderne og broerne, og jeg klager heller ikke over de amerikanske butikker (og de amerikanske priser) :)
Jeg tog et par billeder af byen med min telefon:

lørdag den 11. august 2012

Første update!

Så er det snart 4 dage siden jeg ankom til Pennsylvania, og der er allerede sket så meget! Turen herover var meget lang, og det var rart at have de andre YFU'ere at støtte sig til. Der var ingen af os der rigtig fattede at vi var på vej af sted, og ikke engang da jeg skulle rejse alene på indenrigsflyet til Pittsburgh,  det mindste fly jeg nogensinde har set, gik det op for mig, hvor jeg var på vej hen.
Da jeg ankom i lufthavnen, var jeg så udmattet at jeg var svimmel, men pludselig stod min værtsfamilie dér, med blomster og balloner, og så vågnede man lidt igen. Familien består af en far, en bror og en søster på min alder, og så en storebror. De tog mig med på Red Lobster og på ægte amerikansk vis, var måltiderne gigantiske. Jeg har ikke kunne spise op én eneste gang, siden jeg kom hertil!
Vi bor i et fint lille amerikansk hus. Min værtssøster, som jeg deler værelse med, er rigtig sød og nem at snakke med, og jeg er allerede begyndt at føle mig hjemme her.
Dagen efter jeg kom, var min værtsfar på arbejde indtil sent om aftenen, så jeg pakkede ud og lærte mine nye søskende at kende. Nogle af min søsters venner og veninder kom forbi for at hilse på, og jeg blev inviteret med til fødselsdagsfest om aftenen. Alle er så søde, imødekommende og en lille smule skøre - men det gør det kun nemmere at være med :)

Jeg har besluttet mig for at melde mig til Riverside High School's pigefodboldhold, og har allerede været med til styrketræning med holdet. De piger er altså VIRKELIG i god form! Jeg er lidt nervøs for at starte den rigtige træning på mandag, fordi jeg er en klump, når det kommer til bolde, men jeg vil helt bestemt gøre alt hvad jeg kan! Min værtssøster spiller på holdet, så jeg var med hendes bedste ven og min værtsfar henne og se hendes fodboldturnering hele dagen i dag, og jeg har en hel del at leve op til. 
Inden turneringen tog vi hen for at se en Amish-landsby og det var noget for sig selv. Vi købte amish-cookies og var ude og køre i deres hestevogn. De var meget mere snaksagelige end jeg havde regnet med, og inviterede os endda hen for at se deres gård. Vi nåede det desværre aldrig, da vi skulle til fodboldturneringen, men de mennesker var virkelig interessante at observere!

Jeg var også til min første baseballkamp i går aftes, og det var lidt af en oplevelse. Selvom om Pirates ikke vandt, var der masser af stemning, og jeg tror (næsten) jeg har fattet reglerne. Det er åbenbart ikke bare en 6(!) timer lang version af rundbold. Det var en sjov dag, og jeg kunne se en stor del af smukke Pittsburgh fra stadion, som var fyldt med mennesker klædt i gult og sort. Det var desuden "free shirt friday" - et koncept jeg godt kunne vænne mig til :)



Jeg bad om iskaffe og fik en normal kop kaffe med et par isterninger i. Øh, okay så!

Mig og tvillingerne i lufthavnen.

I Amish-country.





Pludselig var der en indhegning med Alpakaer (Alpacaer? Lamaer? Hvad kalder man dem?) ved siden af boderne med Amish-håndværk. Alle de "AAAAW"-lyde kommer muligvis fra mig, for aldrig har jeg set noget så sødt!!



Ude og køre i "Horse and buggy".

Byen var en underlig blanding af Amish folk og almindelige amerikanere.


Mød vores nye venner, John og Sam!